mandag den 10. september 2012

FN-læsedag på Hou Skole.

Vi startede med at læse om ham her:
Så læste vi bøger - masser af bøger,
spillede scrabble i forskellinge udgaver og  wordfeud.
Da dagen sluttede, sendte vi balloner afsted ud over Kattegat.
Hvor langt mon de kom?


søndag den 9. september 2012

Dagens guf.

Marie og jeg har lavet lakridskonfekt. Her er det lige kommet ud af ovnen.
Hældt i en lille skål og man kan næsten ikke se, at det ikke er den ægte vare.

En Elbrønd til en Elbrønd.

Så har jeg fået syet en mobilpung af de lilla læderbukser, som jeg fandt til billige penge til Open by night i Nørresundby. Den skal sendes til Henny, min mors tante, fordi hun var så gæstfri, da min mor og jeg var på cykeltur til Holstebro i sommers.
Den ligger nu klar i en kuvert og bliver sendt til Asp i morgen med posten. 

torsdag den 6. september 2012

En god undskyldning!

Forleden havde jeg en god, synes jeg selv, undskyldning for at købe en pose lakridskonfekt. Jeg skal nemlig lave en gave - en gave med lakridskonfekt lavet af fimoler. Det er en hemmelighed, hvem gaven er til. Så for at få lakridserne i en naturtro størrelse, blev jeg jo nødt til at have den ægte vare liggende ved siden af!


Jeg har ikke prøvet det før, men jeg har spurgt mig lidt omkring, og kigget lidt på youtube, hvor man kan finde små videoklip, som viser, hvordan man nemmest laver det.  Og hvad er i øvrigt forskellen på cernit og fimoler? Men de blev nu ganske fine og lakridskonfekten i skålen, ja det er for længst spist!

søndag den 2. september 2012

Gummi i 4. klasse.

Så er der gang i nøgleringene i 4. klasse. De er lavet af traktordæk, vokset hørtråd og lamineret ynglingsbillede/logo. Der er plads til både hunde, sig selv, egne tegninger, FC Milan, FC Barcelona, skeletter, lego og meget andet.
Selv om nogle lægger ud med at sige, at det kan de ikke finde ud, for de har aldrig prøvet at sy, ja så ender det alligevel med et fint resultat. En af drengene fik endda lavet en udgave, som jeg ikke har set før; halskæden med fingerstrikket kæde. Så kan både mor og far bruge den!!
Traktorslangerne har jeg hentet i Hjallerup på maskinstationen. De kiggede godt nok noget, da jeg kom første gang for at hente slanger. Men det er gået over ;-) Som det ses, er vi kommet godt i gang!

torsdag den 30. august 2012

Åbent hus hos FOF, Aalborg.

På lørdag mellem kl. 10 - 12.30 er der åbent hus hos FOF i Kjellerupsgade i Aalborg. I dag har jeg sammen med Jane, Kirsten, Gurli, Elin, Kirsten og Anny lavet udstilling i sylokalet. Kom og se, hvad vi har designet og syet. Vi er helt vild gode ;-)
De andre fag har selvfølgelig også lavet udstillinger, men her kan I se et lille udsnit af syholdets kreationer.
Jane udstiller i det samme lokale - hun underviser nemlig i tasker lavet af forskellig emballage. Kom og se hendes tasker, som bl. a er lavet af bagerposer, kaffeposer, chipsposer og Anders And-blade.
Kom glad, kom frisk. Jeg er sikker på, at der er kaffe på kanden. I hvert fald er jeg sikker på, at du møder nogle dejlige mennesker, hvis du kigger ned i sylokalet ;-)



søndag den 26. august 2012

Så er der dømt slips.

I fredags fik mit valgsfagshold "Det kreative Værksted" en kæmpe dynge slips foræret. Nogle af pigerne vil lave en nederdel, andre vil bare customize et enkelt slips, så nu må jeg i gang med at lave demonstrationsmodeller!
Der er cirka 100 slips, men vi modtager gerne flere, så jeg har sat en efterlysning i gang, både lokalt i Hou, men også i Skive og omegn samt på Djursland. Jeg havde planer om at lave en nederdel med sorte slips, men dem er der ikke så mange af, så måske ender nederdelen med at blive blå.
De sorte er lidt roligere i mønsteret, og det kan jeg egentlig bedst lide. Ellers må jeg måske bare vente på, at jeg får et større udvalg af slips!! Jeg vil customize disse to slips: