torsdag den 9. maj 2013

Strik og flere grydelapper.

Jeg er kommet godt i gang med min Solar plexus, cirklen bliver stille og roligt større.
Selvom jeg ikke er i farezonen for at gå tør for garn, er jeg sikker på, at jeg lige skal et smut til Uldfestival i Saltum på søndag....der plejer at være gode tilbud og jeg plejer også næsten altid at blive fristet, men ikke over evne, selvfølgelig ;-) Hvis du vil vide mere om de forskellige udstillere/boder på festivallen kan du se mere på deres hjemmeside: www.uldfestival.dk
Jeg har gang i endnu flere grydelapper: det ene par er til en Onkel Gert, han bliver 70 i morgen og skal have et par, som han kan bruge til sin nye grill.
Jeg plejer som regel at sy mit lille "Elbrønd & Co" mærke  på siden af lommen i højre side, men nogle gange er lommesyningen så tyk, at symaskinen ikke kan sy det fast. Derfor får nogle af grydelapperne syet mærket på lommen. Og det ser da også helt fint ud, synes jeg.
Og så skal jeg lige have syet Faster Helles gave helt færdig til på lørdag, hvor vi ses igen. I må vente med at se, hvad der er, for hun kigger nemlig nogle gange forbi på bloggen...

Ha´ en go´aften og hvis du har fri i morgen, så nyd det!





2 kommentarer:

  1. Fede grydelapper. Glæder mig til at følge din blog.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak skal du ha'. Jeg er ret vild med at bruge aflagte jeans, og er bestemt ikke færdig med at finde på ting, der kan laves af dem.

      Slet