søndag den 30. oktober 2011

Anette, dine bukser er revnet!

Sådan kan det gå, når bukserne er slidte og indholdet for stort!! Men det skal ikke gå til spilde!! Så jeg gik i gang med at sy en taske, hvor jeg brugte et af mine gamle broderier, nemlig det med jagthundene. Jeg havde et hængeparti - en fødselsdagsgave til Lene. Lene er en af mine kreative og gode veninder og hun havde fødselsdag i efterårsferien, så det er jo ikke det mindste for tidligt. Hjemme hos Lene bor også hunden Balder. Balder er jagthund og ligner - med lidt god vilje - jagthundene på broderiet. Farvene i broderiet, synes jeg, passede godt sammen med cowboystof, en grøn sytråd og brun bredriflet fløjl som foerstof.

Der er mange sammensyninger på tasken og der er kun små stumper tilbage af bukserne. Jeg har lavet tasken med oval bund og trenselukning.


b

lørdag den 29. oktober 2011

Maries hest.

Marie fik lavet en decoupage-hest i efterårsferien. Hun brugte en af Bedste Jumbo-bøger, så der er masser af stumper af Bjørnebanden på hesten. Marie har også haft gang i nål og tråd, da hesten selvfølgelig både skulle have manke og hale. Manken blev syet på symaskine - en masse garnstumper blev syet på et tyndt stykke bånd, som efterfølgende blev limet på med limpistol.

fredag den 28. oktober 2011

My mom vent to the States and all I got....

Nu er det jo ikke sådan, at jeg normalt er misundelig på folk, men alligevel.... Jeg ville rigtig gerne have været med min mor i USA. I mine unge dage var jeg nemlig selv au pair i New York og kunne derfor godt tænke mig at have været med. Min mor var i Pennsylvania, hvor hun skulle besøge amish-folkene, som bl.a er kendt for deres patchwork. Hun havde kufferten fuld af stof til nye tæpper, men hun havde også tænkt lidt på mig. Hun havde stof med ugler, som jeg mest tror, hun købte, fordi jeg er så fascineret af uglerne. Selvom kufferten var proppet, havde hun fundet plads til et par små gaver til mig; ugler og knapper.

Tænk, at jeg skulle blive voksen, før jeg fik en melamin-tallerken...

mandag den 24. oktober 2011

Mine gamle men rene broderier.

Her kommer i lind strøm billederne af de gamle broderier, jeg fandt på genbrugspladsen i Kåsktrup.
Jagthunde.
Heste.
Råvildt i vinterskoven.
Mor ved rokken, får mig til at tænke på "Spurven sidder stumt bag kvist".
Ild i pejsen og tobak i piben.
Her er også ild i piben, mens man venter på, at maden bliver klar.
Byport eller bare en fin indgang til et hus.
Så er der Dybbøl Mølle.
Et fint foderbræt med havens fugle.
Blomster - ved ikke hvilken slags.
Måske er det valmuer og kertemindesøster?
Alle er de nyvaskede. Der er godt nok mange, men bare rolig.... jeg har en plan.....

søndag den 23. oktober 2011

Støt brysterne.

Efterårsferien gav anledning til at kigge i Kludemagasinet - det er medlemsbladet fra Dansk Patchwork Forening. Bagest i bladet har de nemlig ideer, som mest er for børn. Det gav et par gode ideer til håndarbejdstimerne med 4. klasse.
Men jeg fandt også disse flotte og kreative bh´er, som har været med i en udstilling til støtte for brystramte kvinder.
 Jeg faldt jo især for nummer 5 - gæt selv hvorfor!

Der stod endda, at flere af dem stadig var brugbare.... 

En rigtig spejder vender hjem...

En rigtig spejder vender hjem i korte bukser....
og med to nye mærker til uniformen, hvoraf den ene er en ugle!!
Så nu er soveposen til udluftning, og
spejderen er ved at blive opdateret
efter en uge, hvor hun har været off-line.

 

lørdag den 22. oktober 2011

Arvesynden har fået en følgesvend.

I dagene hjemme hos min mor, var vi også på besøg hos min onkel Hans. Han samler nemlig på ugler med lys i. Dem var jeg jo lidt nysgerrig på at se, så afsted mod Nordsalling det gik!! På vej derhen spurgte jeg min mor, om hvor mange, hun troede, han havde? Ikke så mange, tror jeg, måske 20 - 30 stykker. Det skulle så vise sig, at det slet ikke var nok! Han har nemlig omkring 75, alle de såkaldte ozonlamper.
Hans har dem stående på hylder overalt i stuen, men denne ugle havde han tre af, så jeg måtte få den ene, hvis jeg ville? Om jeg ville? Selvfølglig ;-) 1000 tak for uglen, Hans. Den står allerede på hylden sammen med "arvesynden", som jeg fik af Bettina.

Jeg har undersøgt det med ozonlamperne lidt. De blev brugt til at fjerne tobakslugt med. Man kan nemlig hælde en væske, som blev kaldt ozon, ned i et lille hul på lampen. Varmen fra pæren gør så, at denne væske fordammer og dermed fjerner tobakslugten. Ozonlamperne findes i mange afskygninger; huse, heste, fugle, skildpadder, katte, aber mm. Uglerne er ret almindelige, og derfor er de også til at komme i nærheden af. Jeg har set dem til salg i antikvitetsbutikker til omkring 200 kr. De mere sjældne, eksempelvis aberne er noget dyrere.
Egentlig er det jo mærkeligt, at man i en tid, hvor rygning var legalt alle steder, alligevel har brugt duftende væsker til at fjerne/sløre røglugten. Jeg har læst mig frem til, at ozonlamperne var almindelige frem til omkring 1970´erne.
Hjemme hos mig har ozonuglerne da også bare en dekorativ funktion som hyggebelysning.

En læseugle til læsevejlederen.


Denne sneugle er til Mie. Mie er læsevejleder på Toftehøjskolen i Storvorde og jeg lærte hende at kende, da vi læste til læsevejleder på det samme hold. Nu et par år efter har vi stadig lidt kontakt med hinanden og sidst vi sås, var hun så venlig at gøre mig opmærksom på "læseuglerne". "Læseuglerne" er læsestrategier til indskolingen - derfor synes jeg, denne ugle må passe perfekt til Mie, når hun skal undervise i læsestrategier med ugler, som skal hjælpe eleverne til at vælge den rigtige læsestrategi.
Jeg har fået stoffet af min mor, som har købt det på sin tur i USA. Hun har selvfølgelig købt masser af stof, og jeg spottede da også dette stof med uglerne ret hurtigt, da jeg skulle se alt det spændende stof, hun havde købt på turen til "patchworkland". Jeg har fået lov til at få et lille stykke mere, for i virkeligheden bør jeg jo også selv have en læseugle! Men det første eksemplar flyver til Hals, hvor Mie bor.

fredag den 21. oktober 2011

Aktivitet i drivhuset.

Marie og jeg har været hjemme hos Bedste i et par dage og det fører næsten altid til en tur i genbrugsbutikker, Thise Mejeri eller andre gode steder. I går var vi på genbrugspladsen i Kåstrup, hvor der er to genbrugsbutikker - en med de fine ting og så en med de mindre fine/dyre ting. Men det er nu i afdelingen med de mindre fine/dyre ting, man finder de mest interessante ting....
Så med bagagerummet fyldt med gamle broderier og et smut forbi en gårdbutik, hvor vi købte vindruer og et græskar var vi klar til af gå i gang....
Broderierne skulle ofmonteres og Marie skulle udhule græskaren. Det foregik i drivhuset - der er dejlig varmt og masser af plads. Og sidst men ikke mindst, så gør det ikke så meget, hvis man sviner lidt.

Stakken af broderier, der skulle afmonteres. Dagen forinden havde vi afmonteret fem andre broderier, som min mor havde fundet til meget billige penge. Så heldige var vi ikke i går. Vi gav 200 kr for alle otte broderier, men det er vel egentlig også okay?
Bedste i sving med at afmontere. Nogle var meget
professionelt monteret, andre noget mere "hjemmegjort".
Sådan var det også med broderierne - nogle
var pænt syet/hæftet, andre ikke. Men hvis bare
forsiden er pæn, kan jeg godt bruge dem.

I dag er broderierne blevet vasket nænsomt i badekarret, så nu håber jeg på tørvejr resten af dagen. Og så skal jeg vist heller ikke have flere gamle broderier, før jeg har brugt nogle af dem, jeg har....

Der kommer flere blogindlæg fra dagene hjemme hos Bedste, bl.a. noget om ugler, bh´er, stoffer, ozonlamper og heste.

mandag den 17. oktober 2011

Sneugler.

Nu kan Kirsten få en sneugle. Spændt på, hvilken en hun vælger...


3 sneugler på vej.
Jeg har jo stort set kun brugt det hvide skind til uglerne. For at de ikke skulle se alt for ferske ud, har jeg ved hjælp af stingvalget alligevel fået gjort det tydeligt, hvor mave, vinger og øjne adskilles fra hinanden.

søndag den 16. oktober 2011

Ugler - nu også som kager

Det er vist ikke længere nogen hemmelighed, at ugler har fået en lille plads i mit liv. En dag, hvor jeg sad og googlede billeder af ugler, fandt jeg et billede af muffins forklædt som ugler. Dem måtte jeg jo også prøve at bage.....
Så i dag har jeg sammen med Marie bagt mine første ugler. Der er brugt oreo-kiks som øjne og horn/ører. Se her, hvordan de kom til at se ud.

lørdag den 15. oktober 2011

De sørgelige rester.

Sådan ser en læderjakke, en taske og en par læderbukser ud efter, at det er blevet "afmonteret". Det viste sig, at tasken ikke var i ægte læder. Øv! Til gengæld er der masser af regulære stykker hvidt skind fra bukserne. Jubi!

Ja og så var der jo også lige en lille dynge sorte knapper fra jakken. Så på trods af den falske "lædertaske" er der gode skindstykker, som kan bruges til mine projekter. Men først er det skeuglen til Kirsten ;-)

fredag den 14. oktober 2011

Nu kan Kirsten få sin sneugle.

Kirsten har samlet på ugler i mange år og jeg kender hende, fordi hun er en meget kreativ sjæl og så fordi, hun har passet mine børn i Dussen. For en par måneder siden spurgte hun, om jeg ikke kunne sy en sneugle til hende? Joh.... problemet har bare været at finde det hvide skind til billige penge og så pludselig dukker det op - endda både i form af en taske og et par bukser. Jeg er dog lidt i tvivl om, tasken er i ægte skind, men det finder jeg ud af, når jeg "afmonterer" den.
Her er hvad en runde i genbrugserne kastede af sig. En sort læderjakke, som også skal "afmonteres", hvide læderbukser og en hvid lædertaske. En bog med super flotte broderier, og en med mosaik. Mosaikbogen skal bruges i det kreative værksted (valgfag på mit arbejde), og så er der to meget tykke lp´er.
Lækker detalje med rynket linning og forskudt lukning. Jeg synes, bukserne er meget 80´er agtige og i formen minder de lidt om gulerodsbukser.









Jeg har set, at man kan lave skåle af lp´er. Det vil jeg prøve, om jeg også kan. Så jeg skal i gang med at eksperimente.... Jeg ved ikke noget om smeltetemperaturen for lp´er, hvor lang tid, de skal have, så det bliver spændende.... Måske kommer der røg i køkkenet.... vi får se.