onsdag den 31. juli 2013

Lysestager.

I dag har jeg forsøgt at lave lysestager.
Jeg har fået lidt hjælp at vores gode nabo, Jesper ;-)
Jeg havde længe tænkt på at lave disse træstager om til lysestager.
(tror, det er en slagt garntrisser brugt i tekstilindustrien?)

Der er tre i alt, og for at kunne bore hul til lyseholderen, 
var det nødvendigt at banke et stykke træ ned i det eksisterende hul.
Jeg vender tilbage med flere fotos, når jeg kommer videre med forsøget ;-)


Nu med glasplade.

Så lykkedes det at finde en glasplade, som passer til kabeltromlen. Var på besøg hos min svigerinde og svoger i går. Og da svoger er elektriker, ville jeg da lige vise ham, hvad jeg havde lavet ud af en kabeltromle.....
Og da jeg så sagde, at jeg var på udkig efter en glasplade, som kunne passe dertil sagde ham: "Sådan en tror jeg da, vi har liggende i kælderen." Og det havde de..... og endda i den rigtige størrelse ;-)

En pudsning og 6 anslagsdæmpere senere - ja så er den i vinkel! Tak for glasset, Bjarne!

lørdag den 27. juli 2013

Lidt om at slagte uldtrøjer.

Engang efter sommerferien får eleverne på mellemtrinet Ipads - og det gør lærerne selvfølgelig også;-)
Jeg planlægger derfor, at vi i håndarbejde skal lave covers - lige nu er planen, at de skal laves af uldtrøjer, som valkes i vaskemaskinen. Jeg havde selv to trøjer i skabet, som kunne bruges - troede jeg!
Det skulle vise sig, at kun den ene krympede. Den er til gengæld blevet ret flot i strukturen, da den er hæklet i to forskellige garntyper, som ikke krympede ens. Nu skal jeg så have designet et cover, som er nem at sy, og som kan differentieres. Men det hører I nærmere om, først tror jeg lige, jeg vil lade mig inspirere rundt omkring i blogland  og på nettet i øvrigt ;-)


fredag den 26. juli 2013

Ny ugle til samlingen.

Jeg har fået en lille ny ugle. Den kommer helt fra Bosnien Hercegovina. Den er kun 2,5 cm høj og ret tung. Jeg har fået den i en forsinket fødselsdagsgave ;-)
Er den ikke bare fin?

Mal løs!

Jeg maler løs.
Jeg har nemlig købt 9,5 l god maling til 100 kr.
Pallen skal op at hænge på den hvide mur. 
Planen er, at jeg skal have fundet nogle "altankasser",
som kan hænge på pallen.
Egentlig troede jeg, pallen skulle males sort, men til de penge,
kan jeg godt "nøjes" med en grå maling.

Jeg har også en lang bænk med plads til 5 personener - den får nu samme farve.
Mere om det senere :-)
Selvom haven trænger til regn, har jeg altså ikke tid til regnvejr!
Jeg skal nemlig male!

mandag den 22. juli 2013

Rod i maskineriet.

Puha....kom til at rode i mine indstillinger.....
Det gjorde jeg fordi, jeg har indlagt en video fra Bispens Marked på Spøttrup Borg. Der er bare det problem, at videoen kun vises, når man slår op på bloggen på PC og altså ikke på div. tablets eller mobiler. Øv Øv.
Jeg tænkte, at det måtte været noget med, hvad jeg har lavet af indstillinger, og så var det at jeg gav mig til at rode rundt i indstillinger. Og det blev i hvert fald til noget værre rod!
Er der noget som kan guide mig igennem mit problem??

Spøttrup Borg - turforslag.

Hvis I trænger til en tur ud I sommerlandet, er der Bispens Marked med masser af middelalderstemning på Spøttrup Borg i denne uge. I kan se programmet ved at klikke på linket til borgen: www.spottrupborg.dk
Her er en video fra sidste års marked:
Min opfordring til at tage til Spøttrup Borg, skyldes selvfølgelig, at jeg er vokset op i Rødding/Spøttrup. Jeg har fodret "borgænder" masser af gange. ("borgænder" = gråænder), jeg har været taget til fange på borgen som en del af en levendegørelse, jeg har lavet opgaver i skolen om Spøttrups studehandler Nis Nissen, optaget en spøgelseshistorie på video, da jeg gik i 10. kl., været til koncert og udstillinger, gået tur i urtehaven og set hvordan naturen har ændret sig omkring borgen, da man slukkede for pumperne og Spøttrup Sø derved blev gendannet. Der er det særlige ved Spøttrup Borg, at der er to volde omkring den.
      Så jeg håber, I har fået lyst til at besøge Danmarks bedst bevarede middelalderborg;-)

lørdag den 20. juli 2013

Bogreol/sofabord af kabeltromle - part III

Kabeltromlen har nu stået til tørre i et par dage.
I dag har den fået en plads - 
måske ikke den helt rigtige, men så kræver det en omplacering,
eller måske endda at noget må lade livet.
( ja det er jo lige før man kan komme i en eksistentiel krise.....)
Tromlen set fra oven, den er ludbehandlet to gange.
Der er plads til dejlig mange bøger ;-)
En plads i hjørnet med nogle af Maries kreativiteter som pynt.

Fest i Karolinelund

Var til en forrygende koncert med Johnny Madsen med band i går aftes i Karolinelund ;-) og vejret..... Ja det kunne jo heller ikke være bedre.


torsdag den 18. juli 2013

Sommerferie er lig med "læseferie"

I mine sommerferier får jeg også tid til læse - ikke at jeg ikke gør det ellers - men i sommerferien får jeg læst mere. Af den simple grund at jeg ikke falder i søvn, når jeg læser ;-)
Denne ferie har/har haft jeg bl.a. disse bøger på programmet:
Disse to fik jeg af min lillebror + familie i fødselsdagsgave. Jeg har ikke tidligere læst noget af forfatteren og på ønskesedlen stod der da også "bare" bøger. Jeg er i gang med "Stjålet identitet", og den er ret spændende! Så det tegner jo godt for "Lig bløder ikke".
Jeg er ofte en tur omkring biblioteket for at låne bøger - Her er to meget forskellige bøger, som er færdiglæste. "Shopaholic &søster" blev læst, fordi den bare er nem at læse og så er den så dejlig uforpligtende. Ved egentlig ikke, om den hører til i genren chick lit? Det gør den vist nok ;-) "Hovedløs sommer" blev klart valgt pga filmatiseringen af nogle af forfatterens andre bøger, nemlig "Kunsten at græde i kor" og "Frygtelig lykkelig"
Sidst med ikke mindst skal disse to læses, fordi forfatteren er Maries dansklærer - lidt nysgerrig er man jo! Jeg er næsten færdig med "Som det ligger", som foregår på Mors. Det gør den jo ikke mindre interessant, da jeg jo er vokset op i Salling og derfor næsten synes, at jeg kender de lokaliteter og typer, han beskriver og skriver om ;-)

Måske er du blevet inspireret til at læse lidt i din ferie,
ja så er det jo om at komme en tur i biblioteket!





onsdag den 17. juli 2013

Sofabord/bogreol af kabeltromle - part II

Jeg har nu fået grundet kabeltromlen med en knast- og spærregrunder for første gang, den skal have en gang mere, inden den males. Jeg har ændret planen lidt siden i søndags. Jeg maler alt hvidt, på nær den øverste flade, som bliver ludbehandlet. Så nu venter jeg bare på, at første omgang grunder er tør.....

Jeg tror altså, den bliver mega flot..... så jeg kan næste ikke vente. Jeg har bestemt, at det bliver mine bøger med og om håndarbejde samt alle min andre bøger med et kreativt indhold, der kommer til at stå i reolen.

På tur med mor og far ;-)

Det sker ikke så tit, men i går var Sarah på tur med mor og far. Uden mobil! Vi skulle hente Marie i Lønstrup, hvor hun havde været til fødselsdagsfest hos en klassekammerat. Og hvilke omgivelser!
Hun - ældstedatteren - sidder der på bænker og kigger ud over havet. Der er jo en fantastisk udsigt!



Både ud over havet og ind over Lønstrup er der noget at kigge på. Der blev selvfølgelig også lavet lidt indkøb ligesom der også var frokost og is til dessert. Marie havde haft en super fest sammen med de øvrige tøser, så hun sov i 14 timer, da hun kom hjem. Se, det er jo en lur, det vil noget.....

søndag den 14. juli 2013

Bogreol/sofabord af kabeltromle.

Tidligt i foråret havde jeg tiltusket mig en kabeltromle, for jeg havde set noget, som jeg bare skulle prøve selv. Jeg havde nemlig set en bogreol/sofabord lavet af en kabetromle hos www.tinadalboge.dk.
Billederne her under viser en del af processen:

 Der fjernes klistermærker, pudses og vaskes. Hullerne får en tur med en raspel, for de noget flossede.
Her er der målt ud til huller, hvor der skal en rundstok igennem. Rundstokkene skal fungere bogstøtter hele vejen rundt. Jeg har markeret til 8 rundstokke.
Her tjekkes, hvor hjulene skal være. Det gjaldt om at holde sig fri for hæfteklammerne, som jo holder tromlen sammen.
Jeg har boret hul hele vejen igennem i den nederste plade, i den øverste plade, har jeg boret ca 1 cm ned. På den måde kan rundstokkene næsten sidde fast af sig selv. De får dog også en klat trælim og en skrue ;-)

Her er jeg færdig med at save og skrue. Nu skal den males - dvs. jeg tror jeg ludbehandler den, for så kan jeg bibeholde de sorte tryk, der er på den. Den må nemlig gerne stadig se lidt rå ud. Og så tror jeg, jeg går på jagt i genbrugsen efter en glasplade, som kan lægges ovenpå. Den er nemlig lidt ujævn og det regner jeg med at kunne udligne med en glasplade.
Det var lidt om, hvad jeg har brugt min søndag på. Jeg synes, der er vildt sjovt, og kan jeg skaffe en kabeltromle mere, ja så kan det jo være, jeg laver en mere? 








fredag den 12. juli 2013

En "isbåd" kommer forbi.....

Har tilbragt det meste af dagen ved Møllestenen.
Hvis I spørger mig, er det en at Danmarks bedste badestrande.
Den ligger mellem Hou og Hals.
Og se så her.....
En isbåd kommer forbi.....
Med en sød matros ombord.....
Han sejler i en fladbundet jolle mellem Bisnap og Hou,
hvor han kommer i land på badestrandene og sælger is sommergæsterne ;-)

Så er der grydelapper til folket ;-)

Fik syet grydelapperne færdige i går aftes. Så nu er der grydelapper til værtindgaver, små overraskelser, "for-sjov-gaver og nogle af dem kan jo også gives væk sammen med et forklæde.

Jeg synes, jeg har fundet en god størrelse til dem, men nogle gange er det lommens facon/størrelse, der afgør, hvor stor grydelappen skal være. Hvis stoffet er tykt, har jeg syet mit "firmanavn" på over lommen, eller på selve lommen, de fleste gange har jeg syet det på langs lommen. Så det er altså unika, selvom der er mange af dem, der er lavet af ONLY-cowboybukser.....

torsdag den 11. juli 2013

Forklæder og grydelapper.

Så blev disse to forklæder færdige.
De er som de øvrige forklæder lavet af aflagte cowboybukser.

Nu er det vist bare om at få grydelapperne syet færdige ;-) 6 par i alt.

onsdag den 10. juli 2013

Smuk men samtidig uudholdelig natur.

Cyklerne var pakket og Marie og jeg var klar til årets cykelferie sammen med Ida, Nanna og Bodil. Vi mødtes ved Limfjordsbroen i mandags kl. 9.00. Endestationen er en shelterplads ved Halkær Å - sådan cirka 35 km hjemmefra (måske har vi rundet lidt op?)
Første stop er Klitgård, hvor vi får væskedepotterne tanket op, samt nyder udsigten ud over fjorden.
Så ankommer vi til Nibe, hvor vi - dvs. Ida og Marie - bader. Senere skal vi lige afprøve nogle motionsredskaber, som er opstillet ved lystbådehavnen. Vi kan slet ikke få motion nok ;-)




Efter en velfortjent is cykler vi videre langs fjorden og omkring kaffetid ankommer vi til Halkær, som jo blandt andet er kendt for sin kro, men også for den smukke natur omkring åen.
Her slår vi lejr, og mens tøserne hviler sig oven på cykelturen, går Bodil og jeg en tur over til Halkær Mølle - desværre uden kamera :-( 
Indtil videre har naturen været smuk, men nu bliver den pludselig uudholdelig, for jeg bliver ramt af en "pollensky".Vi overvejer, om jeg skal hentes og så kan Bodil og pigerne overnatte og cykle hjem dagen efter, men det synes især Marie, er en dårlig ide. Og det går også nogenlunde, hvis jeg bare ligger i læ inde i et af shelterne med øjendråber, næsespray mm indenfor rækkevidde. Så jeg bliver og håber på det bedste!

Aftensmad på trangia! En mega god opskrift med kylling, abrikos, hvidløg og rød peber, som jeg fandt ved at google "mad på trangia". Hertil serveres bulgur, som blev holdt varm i soveposen.
 Tirsdag begynder godt, men der har også været køligt og masser af dug på græsset. Men efterhånden som duggen forsvinder, begynder jeg at nyse og øjnene løber i vand, så vi beslutter at cykle hjem. Øv med øv på, men der er ikke noget at gøre.....når man sådan er ramt af pollen bliver man også sådan lidt "adfærdsvanskelig". Heldigvis er der medvind på cykelstierne og hjemme i Nørresundby stiller jeg cyklen og skynder mig i bad, så nu ligger jeg og sunder mig og håber, at mine medcyklister er med på at prøve igen til næste år ;-)



søndag den 7. juli 2013

Sommerudflugt.

Marie og jeg holdt fælles fødselsdag i går og for første gang i mands minde (sådan cirka) havde vi vejret med os til vores lille fødselsdagshavefest ;-)

Vi er bare så klar til at gæsterne kommer, ja vi har endda fået lidt bordpynt - nemlig en glasurtepotte med forstenene søpindsvin - på bordene.
Sammen med Bedste overnattede Liv her. Hun, altså Liv, synes det er mega sjovt at overnatte her, for så skal man nemlig sove i "skuffen". Skuffen er en ekstra seng, som er under Maries seng......første gang undrede hun sig noget over, at man kan sove i en skuffe ;-)

Inden de skulle hjem til Bedste, var vi på en lille udflugt til Egholm. Vi skulle selvfølgelig en tur omkring Den gamle Købmandsgård. Og der har jeg ikke været før, jeg har fået købt knapper.....
Liv købte en lille knap lavet af små perler. Den lavede vi til en halskæde med glideknuder, da vi kom hjem.
Udover knapper kan man også købe smykker, tøj, garn og legetøj i Den gamle Købmandsgård og der kom da også en fingerring med hjem! Jeg har ikke mange fingerringe, men nogle gange er der alligevel en, som må med hjem.
Der var også tid til en lille sejltur på legepladsen ved Kronborg. Liv var nu ikke så imponeret af færgen.....den var nemlig ikke så stor, som dem der sejler til Norge ;-)