søndag den 31. marts 2013

Der er skruet op for påskehyggen.

Katrine og Marie har skruet op for påskehyggen. Den står på MAX! Og alle - eller i hvert fald næsten alle - bamserne er inviteret med.


Nu er Katrine vågnet, hun ligger og venter på, at Marie også vil vågne. Jeg tror, det bliver nødvendigt at vække hende...... Men ser det ikke bare hyggeligt ud?




Påskens kreative "udfoldelser"

Påskens kreative udfoldelser - ja det lyder måske lidt stort, men for mig er det stort at have tid til at gøre nogle af mine igangværende projekter færdige - at have tid til at sidde et par timer ved symaskinen, strikke eller hvad man nu lyster. Selvfølgelig bliver der også besøgt venner og familie, ligesom vi også har haft gæster, og i dag skinner solen fra en skyfri himmel så mon ikke den står på en tur ud i det blå lidt senere på dagen?
Nå, men tilbage til start! Jeg syede en nederdel til Sarah af det sidste stykke sorte stof ;-)
I går blev jeg så færdig med sweateren med det islandske mønster. Skønt! Måske skal den med ud at promenere i dag, jeg kan jo altid gå en tur forbi Elin, af hvem jeg arvede det grå garn ;-) Jeg synes, den er dejlig varm, og at den grønne bort frisker op. Måske var det ikke nødvendig med borten, men jeg var ikke sikker på, at der var nok af det grå garn. Det tror jeg nu nok, der var, når jeg nu her bagefter kigger på garnresterne - men jeg var for doven til at tage chancen, så nu har jeg en sweater med et personligt twist!

Nu gælder det en taske til en lille pige i Viborg. Hun skal havde den af sin farfar (min tidligere kollega Carl Erik) - og nu er hun vist ved at være så stor, at hun kan lege fin dame og gå rundt med en taske under armen. Inspirationen kommer herfra:

Jeg håber, jeg får den syet færdig i påsken. Min udgave ser foreløbig sådan ud:



Uglen har jeg lånt af Marie, den hænger nemlig på skoletasken, men jeg skulle lige se, om den passede til hullet. Det gør den vist....













fredag den 29. marts 2013

"1000 tak"

Jeg siger mange tak til Anne Mettes mor, Karin!
Hun har nemlig tænkt lidt på mig og pakket en pose med skind og lynlåse ;-)


Så nu skal jeg bare finde på noget at bruge det til....
Måske "otte-tals"-tasker/nøgleringe?
Måske som pynt på tasker?
Måske som pynt på tøj?
Uanset hvad er det jo dejligt at blive tænkt på!



torsdag den 28. marts 2013

Det lykkedes at få gjort rent i køkkenet 
og få ryddet op på Maries værelse.
Derfor kunne jeg med en vis tilfredshed sætte mig til symaskinen....
Og så tog det jo ikke lang tid at sy en kort nederdel og en bluse.
Nederdelen er syet at rester, og blusen af en rest (3,5 m!) fra Stof og Stil.
Dette sæt er magen til Maries og til Elena (kusine),
 som havde fødselsdag d. 1. marts!!
Men vi skal se hende i dag, så nu er det pænt pakket ind 
sammen med nogle stempeltusser fra Ikea ;-)

Sarah har lagt bestilling ind på en nederdel magen til -
og jeg vil tro, at der er nok stof. Jeg bliver så glad, når hun
kommer med bestillinger - altså af den hjemmelavede slags!

Egentlig er det jo Sarahs fødselsdag, vi skal fejre,
men der er også gaver til kusinerne: 
-  Elena, som skal have en forsinket fødselsdagsgave.
- Liv, som arver Maries bælter i rigtige tøsefarver.
- Ida, som får retro-elefanten, der var demo-model i håndarbejde.
Alle pakket ind i uglegavepapir!

PS. Vi havde gæster forleden, og Anders udtalte, da han kom ind i stuen: 
"Der er jo ugler overalt!" 
"Nej, det er der ikke, for de er på udstilling på mit arbejde." Kunne jeg så svare, og i øvrigt er der vist kun 8 tilbage i stuen, hvoraf de 2 er ozonlamperne og den ene en udstoppet skovhornugle.  8 ugler er da ikke mange! 


mandag den 25. marts 2013

Strikketøj og stilhed.

Allerførst er ældstedatter blevet 16 år! Inden længe er hun vel flyttet hjemmefra.....
Hun har fået "tøsegaver" og bliver fejret på behørig vis i påsken.
Dernæst bliver der strikket. Puha, der er mange hæftninger i vente.....
Og så er jeg spændt på, om det kommer til at passe.....
Jeg har nemlig slet ikke fulgt opskriften.....

Sidst men ikke mindst bliver der taget tilløb.....
til at sy en taske (gave),
 nederdel og bluse til Marie,
og ditto i fødselsdagsgave til niecen,
rengøring/oprydning - øv, men dejligt, når det er ordnet ;-)
Heldigvis skinner solen og der udsigt til lange gåture langs vandet.

søndag den 17. marts 2013

Pose til strikketøjet.

Jeg kender en strikkende bibliotekar. Huns ønsker sig en pose til sit strikketøj. Den må gerne ligne børnenes frugtposer.....bare lidt større.
Så jeg gik i gemmerne og fandt dette stof:
En ugle med briller og en bog under vingen må da lige være noget for sådan en strikkende bibliotekar ;-)
En snoet grøn bomuldssnor fungerer som lukkemekanisme.
Den er stor nok til, at der kan være det meste af en tyk sweater i den. 



torsdag den 14. marts 2013

Aalborg set fra Solsiden.

På sådan en kold, men dog meget smuk forårsdag, er det fristende med en tur langs vandet.

Der er helt stille og ikke en krusning på fjorden.
Der er stadig ingen broklap på jernbanebroen.
Godt man ikke er togpendler fra Vendsyssel og skal krydse fjorden daglig.....
Et kig ned i vandet fra havnekajen.
En smuk dag med solstref.











tirsdag den 12. marts 2013

Loppefund og ugler.

Skulle køre Sarah til fodboldkamp i Fjerritslev og mens holdet varmede op, kunne jeg jo lige smutte forbi Viggo Jensens Kræmmer- og Loppemarked i Fjerritslev. Hold da op, der var mange ting, at blive fristet af. Selvom det var en "hurtigrunde" (skulle jo egentlig heppe på nogle forboldpiger) ja så der kom da også lidt med hjem....
En fin orange emalje-kande, som vist skal udlånes til en konfirmation.....
En vinprop i teaktræ.
Så nu har jeg to ugler i teaktræ. De passer da fint sammen 
- proptrækker og vinprop.

Mine ugler - eller i hvert fald nogle er dem - er taget på udstilling.

Så de blev pakket i en kasse, og nu er de udstillet på biblioteket på Hou Skole.


søndag den 10. marts 2013

Sådan kan det går, når jeg får fat på aflagte jeans.

I går fik jeg syet og afleveret grydelapperne til Jesper. Han afleverede to par aflagte cowboybukser i søndags, da han havde set Bjarnes grydelapper..... Måske er det en ny trend, jeg der har skabt til mænd; grydelapper af deres aflagte bukser. Det har nemlig hidtil været børn og kvinder, der har fået gaver kreeret af undertegnede.
To sæt grydelapper klar til syning.
Dog skal der lige fjernes en rest af stroppen.
De mørkeblå er bestilt med det rød- og hvidternede skråbånd.
Hvad skal jeg vælge?
 Som I kan se, faldt valget på det sort- og hvidternede skråbånd.
Jeg synes, det giver en go´ kontrast.
Første sæt: done!
Andet sæt: done!
Pænt pakket ind i farver, der passer til den kommede højtid: påsken.
Gaven blev lagt på terrassen, men er fundet ;-)



lørdag den 9. marts 2013

3 x sokkedyr.

Først så jeg disse i et Burda-blad.
Så syede Marie og jeg disse tre.
Og tænk, så blev jeg gjort opmærksom på, at de også kunne købes i Føtex og Bilka.

Jeg bliver nu ved med at lave dem selv ;-) men at de nu kan købes i udvalgte
 dagligvarebutikker, kan muligvis være en motivationsfaktor i håndarbejde.


Mors lille snedker-tøs.

Marie kan bare det der!! Ja, jeg ved godt, at det lyder som praleri, men når nu noget er svært (f.eks. at læse) ja så er det da befriende, at man er vild dygtig til noget andet ;-) Her er, hvad Marie foreløbig har lavet i "værksted" i 5. klasse. 
I torsdags kom hun hjem med flaskeholderen. Der er plads til 6 sodavand eller øl. Og den bliver selvfølgelig taget i brug lige med det samme!
Jeg havde næsten glemt denne sømand, som styrer sit skiw med et fast blik ud over vandet. Han er et "pause-arbejde".



torsdag den 7. marts 2013

Åh de gamle bukser.

Så har Bjarne haft fødselsdag, og det kan nu afsløres, at de gamle bukser selvfølgelig skulle laves om til grydelapper. 
De faldt vist i god jord - i hvert fald var der både smil på læben og kram. Nu vil min gode nabo Jesper også have nogle! Så i søndags afleverede han to par aflagte cowboybukser.
Så i weekenden skal jeg lave lave flere grydelapper! Et sæt af mørke cowboybukser og et af lyse cowboybukser. Jesper hjalp med at montere et nyt armatur til køkkenvasken, så han skal have dem som tak for hjælpen!!