Viser opslag med etiketten Syning. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Syning. Vis alle opslag
mandag den 17. juli 2017
Endnu en omgang toilettasker.
I går aftes blev der klippet ud til 4 toilettasker i en mellemstørrelse. Denne gang er også foeret genbrug - det er nemlig aflagte herreskjorter....
søndag den 16. juli 2017
Toilettasker.
Da den første toilettaske var syet, kom der ønsker om flere.....jeg syede derfor, en magen til, til Sarah. Hun synes, den er lidt for lille, så derfor er der nu også syet en større model efter samme princip.
Den lille, fuldstændig magen til den, Marie gav i gave til sin roomie, Cecilie.
Den store er også syet af cowboybukser, selvfølgelig! Den er 40 X 27 cm, sådan cirka. Jeg har syet den af 4 baner med en bredde på 12 cm, som jo så bliver til 10 cm, når de er syet sammen. Sømmene er stukket ned, så man ikke så godt kan mærke sammensyningerne.
At jeg valgte at sy den store af baner, skyldes også, at det er svært at finde så store stykker aflagt cowboybusker/denim uden 'røv og knæ'. Ved at sy den sammen af baner og derefter stikke dem ned, får et stykke stof, som er ret reelt.
Et kig ned i toilettaskerne. De er vendt og med en synlig syning i bunden. Personligt synes jeg, den store er for stor, så jeg fortsætter med at sy toilettasker lidt endnu.....
mandag den 29. maj 2017
Puslespil med labels.
Jeg har pillet labels af næsten alle de cowboybukser, jeg har brugt til at lave grydelapper, tasker, puder mm. Nogle er dog også så møre, at de er gået fra hinanden, når de er blevet pillet af.
lørdag den 20. maj 2017
Overblik
Har forsøgt at skabe mig et overblik over mine genbrugsprojekter. Dyngen indeholder puder med og uden hank, grydelapper, juletræer, julehjerter, julestjerner, indkøbsnet, 'knapper i krukker' og et enkelt forklæde.
søndag den 7. maj 2017
søndag den 30. april 2017
Lige til at tage med
Jeg har syet puder med hank - puder som er lige til at tage med til stranden, i skoven, på havnefronten eller terrassen......
mandag den 24. april 2017
Ted Baker, London.
Jeg har fået til opgave at sy denne smukke kjole fra Ted Baker ind. Jeg føler mig lidt udfordret, fordi den er så fin (ja, og så har den jo været lidt dyr.....)
Men nu er jeg altså gået i gang og håber på det bedste. Udfordring består i, at den skal lægges ret meget ind på overdelen og slet ikke i den nederste del. Så jeg syr både ind i sidesømmen og laver et indsnit i ryggen. Der er lavet prøvesyning og prøvning, så nu er det bare om at sprætte op og sy ind.....
torsdag den 20. april 2017
Indkøbsnet af aflagte skjorter II.
Jeg har fået syet indkøbsnet af de aflagte skjorter. De har forskellige størrelser, men alligevel fylder de ikke meget i en dametaske eller rygsæk. Og det er jo smart, når man skal have bragt alle sine købmandsvarer hjem fra Netto, Fakta, Bilka, Brugsen, Føtex, Lidl eller ?
søndag den 16. april 2017
Kurv til efterskoleelever
Der er tradition for, at familiens og venners børn får et efterskole-survivalkit, hvis de skal på efterskole. Kittet består af en kurv syet af aflagte cowboybukser. "Barnets" navn er applikeret på og er der et i i navnet, er prikken selvfølgelig en knap ;-)
Der er kommet en ekstra kurv til siden i går......nemlig den til Emma Louise. Hun skal også på Horne Efterskole, og dersom hun er en af Maries veninder, skulle hun selvfølgelig have en kurv. Også selvom vi ikke er venner med hendes forældre på samme måde, som de tre andre pigers forældre. Jeg synes simpelt hen ikke, jeg kunne være bekendt kun at give et kit til 2 ud af 3 efterskoleelever, der skal på den samme efterskole.....
Kurvene er meget forskellige, som I kan se.
onsdag den 12. april 2017
Indkøbsnet af aflagte skjorter.
2 stk indkøbsnet af aflagte skjorter er nu færdige. Resten må vente, da jeg har fået foræret en pose med skråbånd og andet godt. Posen er bare hjemme hos min mor, som jeg først skal besøge på søndag. Så før jeg har set posens indhold, bliver der ikke investeret......
tirsdag den 11. april 2017
Påskeprojekt.
Det bedste ved ferie er, at man ikke skal smøre madpakker! Men også at der er tid til at sætte sig ved symaskinen i lang tid, hvis det er det, man lyster.....
lørdag den 8. april 2017
Sæsonafslutning.
I dag var vi til den sidste omgang syning. Jeg nåede heldigvis at få syet stolpelukning og rettet ærmer til på min denimskjorte.
søndag den 19. februar 2017
Ferie....
I år skal der ske noget nyt til fastelavn. Jeg plejer jo næsten altid at være Cirkeline - syede to Cirkelinekjoler, en til Sarah og en til mig selv, da hun var tre år (nu er hun 20 lige om lidt) og gik i Børnehuset Cirkeline. Men i år må Cirkeline 'ligge over'. Jeg skal være en korsedderkop......
Korset applikeres på en aflagt sort t-shirt. Det er gjort ;-) så nu skal jeg lave ekstra ben, som syes af endnu en aflagt t-shirt. Benene fyldes med fiberfyld og syes ind i sidesømmen på t-shirten. Jeg skal have lavet et system med benene, så de løfter sig i takt med, at jeg bruger armene. Mere om det senere på ugen..... Resten af kostumet er sorte gamacher og en sort badehætte. Tænker, det bliver den største korsedderkop i Hou Skoles historie.....
Jeg har lagt sidste hånd på min cowboykjole. Den er blevet rigtig fin, og mon ikke, den bliver en af yndlingskjolerne?
I over skæringerne er der indsyet kobberskråbånd, ligesom der også er lommer skjult i overskæringerne. I ryggen er en kobberlynlås. Så nu kan jeg gå i gang med min denimskjorte, som er designet og klippet ud. Sæt i gang!
søndag den 13. november 2016
Efterskolelærer for en dag.
Er på vej til Horne Efterskole, hvor jeg skal være "efterskolelærer for en dag". Der skal sys julepynt mm, som skal sælges til Hornemarkedet d. 12. og 13. november. I år går overskuddet til hjemløse i Danmark og Hus Forbi. Der er også besøgsdag - så kom frisk!
Der går tit alt for lang tid....
mellem indlæggene på bloggen, men her lidt om, hvad jeg har gang i......
Der er ofte et loppemarked involveret i min fritid......det var der også i går, hvor turen gik til Horne Efterskole - både for at besøge Marie, men også for at støtte en god sag. Den gode sag er i år hjemløse i Danmark i samarbejde med Hus Forbi. Deres mål er at samle 200 000 kr ind. Jeg tror, det lykkes.....
I går var det lækker Horne-fiskebuffet på menuen, skuespil/musical og loppemarked. Jeg kunne ikke modstå disse retrobordlamper, som engang har stået på elevværelserne.
Jeg er kommet godt i gang med mine denim-syprojekter på FOF, nemlig en skjortebluse og en kjole.
Desuden går det fremad med strikketøjet, men dog ikke så hurtig som i efterårsferien......
Snart er det den traditionelle juleklippedag på skolen, årets tema er juletræer og stjerne. Lige om lidt går min skønne kollega Anne Mette og jeg i gang med at lave demomodeller, og så bliver i "spammet" med julepynt. I promise!
lørdag den 28. maj 2016
Der "strimles"......
Der skal tyndes ud i cowboybukserlageret! Det gøres bl.a ved at sy puder og en taske.
Banerne er 12 cm brede, og er primært blevet til af buksebenene. Jeg har nemlig syet masser af grydelapper, og de laves jo af baglommerne og så er der ligesom en masse rester.....
I dag har jeg syet disse to puder. Der er lynlås og et Elbrønd & Co-mærkat på bagsiden ;-)
Tasken har i et stykke tid været "in progress". Der mangler hanke og beklædning til indersiden. Jeg
overvejer at opgradere mine tasker med en indvendig lomme med lynlås. Lommen kan bruges til pung, kørekort, nøgler eller andre lidt mere værdifulde ting, vi kvinder nødvendigvis har med i vore tasker.....
Jeg har en stort set magen til, som jeg bruger til skoletaske/skolenet. Selvom jeg har brugt stof fra cowboybukserlageret, kan man faktisk ikke se, at jeg har været i gang......så jeg må jo hellere fortsætte med syningen!!
lørdag den 21. maj 2016
Grydelapper.
Sådan en regnfuld lørdag er tilbragt ved symaskinen. Jeg har nu syet så mange grydelapper, at jeg faktisk er løbet tør for baglommer.....
mandag den 21. marts 2016
"Specialopgave"
Jeg har fået en specialopgave.......
Jeg skal sy betræk til hynder.......
Det er hynder til en båd, som gode venner næsten lige har købt.....
Der er mange, og de har alle forskellige størrelser og faconer.......
Det nye betræk er gråblåt og meget pænere end det gamle. Vi genbruger velcrobånd og lynlåse samt skumgummihynderne.
Marie er sendt på påskelejr på Djursland (Toggerbo), Sarah og Henrik er på arbejde. Så jeg hygger mig mig med hynderne.....
Det kan da kun bliver pænere, synes I ikke?
Min egen symaskine er til service/eftersyn, men jeg har lånt en med hjem fra mit arbejde. Men det bedste af det hele er, at vi har lavet en deal.....når jeg kalder, kommer Lene og Anders og hjælper hos os. Jeg nævner i flæng: indkørsel, facaderenovering, isolering af underetage eller andet. De skal nok få lov til at gøre gengæld....
Og mon ikke jeg også kan få en bette tur, når der er "indflytterfest"?
søndag den 13. marts 2016
Nyt indkøbsnet
Sådan en weekend, hvor man ikke skal noget særligt, er bare noget af det bedste! Shopping, kaffe hos venner og naboer, gode film og sove længe.......
Der blev også syet et indkøbsnet af de aflagte cowboybukser. Igen er det 12 cm brede stykker, der er syet sammen. Der er stykker (og cowboybukser) til flere endnu.
søndag den 28. februar 2016
Nederdel.
Dette er næsten en gentagelse fra gårsdagens blogindlæg - bare med den forskel, at nu er nederdelen færdig!
Abonner på:
Opslag (Atom)