onsdag den 27. juli 2011

Forsinket fødselsdagsgave.

Marie er tilbage på  Vendelbo Jamboretten i Mosbjerg, så hun kunne deltage i Disney dagen og resten af lejren. Hun var bare helt klar igen og var rigtig glad, da hun blev hentet i går eftermiddags. Hun var nemlig heldig og havde fået kørelejlighed af bedstevenindens far.

Jeg fik til gengæld besøg af Jane og Per - mine to første faste læsere - og med sig havde de en kæmpe papirspose fra "Venini". Aalborgensere og andet godtfolk vil sandsynligvis vide, at "Venini" er er skobutik, men der var andre godter i posen. Se bare her.


Tre puder fra "genbrugsen" - alle med blomster/træer og læg lige mærke til, at puden med rønnebærrene vender rigtig. Lidt tilfældig kunne jeg endda tjekke det i går aftes, da jeg sammen med Jane var en tur i Urtehaven i Nørresundby. Urtehaven er en del af Nørresundby Samlingerne og i går var der ekstra ordinært åbent. Pt. er der i Pibemagerhuset i udstilling af brudekjoler fra 1800-tallet og frem til 1961. Tilbage til posens indhold.




Der var også en bordløber, som nu kommer i bunken med broderier, som skal syes til puder eller tasker.



Men lige om lidt går turen til Aarhus sammen med Jane, hvor vi skal i Læderiet, Stofshop og ind til byen og ose. Glæder mig ;-)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar