mandag den 6. juli 2015

Sagen er henlagt.

Jeg har været på tur.....sammen med min mor og mine to niecer Liv og Ida. Turen gik til Højriis Slot på Mors, hvor der er begået en alvorlig forbrydelse.
Slottet ligger ca 5 km fra Sallingsundbroen, godt gemt inde i skoven. Alligevel er det nemt at finde - der er nemlig skiltet godt.....
Sagen er den, at Wilhelm Von Vind er fundet skudt i kælderen. Han stod ellers for at skulle giftes med den unge frk Rose, hvis forældre ejer Højriis. Thisted Politi betragter det som et vådeskudsulykke og har derfor henlagt sagen. Men der er noget, der ikke passer, så måske kan gæsterne hjælpe med opklaringen??
Alle har forladt riddersalen under stor ståhej.
Måske skal den skyldige findes i slottets kælder, hvor både køkkenet og tjenestefolkenes værelser er.....
Det er altid butleren eller hvad?
Der var masser af gæster på slottet i forbindelse med det forestående bryllup. Er det blod eller marmelade, der er på skoene i Heddas værelse?
Frk Rose ligger grædende på sin seng. 
Et kig ind i et af værelserne, hvor der studeres planter og deres virkning i medicinsk øjemed.
En af gæsterne er gået om kuld i en kæmpe brandert. Hun har endda kastet op. Til politiet har hun forklaret, at hun har sovet hele natten og først vågnede, da hun blev vækket af politiet.
Udenfor konverserer Hedda med den engelske arkæolog Mr Ascot. Han er glad for cognac.....

Hver dag fra kl 12 bliver historien levendegjort af skuespillere. Det forlængede vores tid på Højriis, for de var i den grad med til at gøre historien spændende!

I parken findes denne store og gamle (135år!!) hængebøg. Jeg synes, den er fantastisk flot.
Der er også en lille gifthave/urtehave. De tre kranier indikerer, at planterne er meget giftige. Jeg bliver da helt lettet over, at jeg stadig er i live.....mange af planterne (bl.a digitalis, liljekonval, taks og løjnantshjerte) er jo helt almindelige i de fleste haver - også i min egen.
En skøn dag på Højriis Slot, hvor det var godt både at have sin bedste og faster med til at holde i hånd, når det blev lidt for uhyggeligt. Om vi løste mordgåden? Næsten, vi fik indkredset det til to mulige.....

















Ingen kommentarer:

Send en kommentar