Men jeg har en plan. Vi rykker om på tingene, så jeg kan få et lille domaine oppe på reposen. Så kan de andre også bedre høre, hvad de siger i fjernsynet. Jeg får nemlig nogen gange forbud mod at sy i stuen især om aftenen. Så det er planen; jeg får syværelse og de andre får ørenlyd. En win win situation;-)
Når ældstedatteren spørger moderen, om hun ikke vil strikke en trøje til hende, smider moderen næsten alt, hvad hun har i hænderne. En helt almindelig trøje i rustrød uden dikkedarer i glatstrik med bred rib. Udgangspunktet er trøjen fra "Forbrydelsen", som jeg strikkede fire af, bl.a. en til en tidligere kollega, som skulle bruge den i et nummer i Hals-revyen, som det år havde titlen "Fortrydelsen".
Ingen kommentarer:
Send en kommentar