Læderet er min svigerindes gamle skindjakke og knapperne er jo bare fra lageret. Egentlig har jeg også mange gamle læderknapper, men jeg (som jeg har skrevet før) kan altså ikke det der med knapper og limpistol......og så synes jeg, det er en skam at bruge gamle og flotte læderknapper, hvoraf nogle af dem endda er med læderstrop, til "for-sjov-ting".
Så jeg fandt nogle look alike læderknapper.....
Der er også blevet lavet "moster-marmelade" opkaldt efter Anne på Æ Bak - min mors moster. Marmeladen er lavet af jordbær og rabarber. Jeg mindes, at vi - mine brødre og en masse andre unger - har spist masser af franskbrødsmadder med mostermarmelade hos Moster og Arne. Vi blev bænket i køkkenet, mens hun stod i køkkenet og lavede mad eller bagte. Det gik nogle år, inden vi syntes at min mors marmelade var lige så god som Mosters....
Ingen kommentarer:
Send en kommentar