søndag den 1. november 2015

Genbrugsjul II.

Som lovet, kommer her flere billeder......
Stjerne/blomster - de kan både hænge og limes på en gave som pynt. Ideen kar jeg set hos Reuse/Sannie Windelborg. Hun er en af de kreative genbrugssjæle, der er med i Fra yt til nyt på DR.
Fine diamanter. Jeg har brugt Søstrene Greenes DIY, den er meget brugervenlig - jeg kunne følge den ;-).....jeg tror dog ikke, ideen er egnet til juleklippedag, da jeg synes, det var lidt svært at samle de to dele.
Her er til gengæld en nem ide....to cirkler samlet til et hjerte, som der er sat hank på. Gammel kending iøvrigt.
Der er også flettede hjerter. Hjerterne er i et lag (siderne var ikke store nok til at lave de klassiske flettede hjerter, der er dobbelte. Det betød, at jeg lige måtte lime lidt for at holde sammen på dem.
Kræmmerhuse pyntet med en sølvstreg. Alle disse ting er lavet af siderne fra den samme bog, nemlig Ævlehovedet - man kan vel selv fortælle af Peter Mouritzen.
Der skal selvfølgelig også laves en lygte af et syltetøjsglas. Jeg tegnede hjertet op med en hvid tusch, så jeg bedre kunne se, hvor jeg skulle lime papiret på. Jeg har revet bogen Bomber mod København af Kirsten Hare i stykker for at lave den. Papiret er limet på med decopagelime.
I må gerne bruge løs af ideerne, hvis I har lyst! Jeg synes, det er oplagt at bruge de gamle bøger - eksempelvis til julepynt. Udtrykket kan selvsagt ændre sig meget efter hvilke bøger, man bruger. 
God fornøjelse!







Ingen kommentarer:

Send en kommentar