Hun er lavet af en mundspatel, grydesvamp, lysmanchetter, go-cards, knapper, perler og en tynd ståltråd. I mine gemmer og køkkenskabe havde jeg alle tingene på nær mundspatlerne, men dem kan man købe på apoteket til rimelige penge (100 stk for 44 kr). Til gengæld kan man ikke købe mindre end 100 ;-)
Jeg skal da have lavet et par stykker til juletræet, nogle til at pynte andre steder og nogle til at give væk af - måske som værtindegave i december. Jeg har lavet denne engel, "trunten" på kjolen var da ikke til at stå for!
Med alle tingene linet op, er det bare om at komme igang!! Et lille tips er at borre hul i mundspat-lerne med en 0,5 mm bor. Jeg prøvede først med en spids synål, men så flækkede spatlen bare.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar