lørdag den 8. oktober 2011

Eksklusive armbånd.

Det er dejligt, at have strikkeklub, der kan holde en i gang. Og det er Rikke fantastisk til. Hun ville nemlig gerne have nogle armbånd, hvor jeg brugte resterne af hendes Liberty-stof. Indtil videre er det blevet til disse seks armbånd hæklet af en rest silkegarn og med marmorknapper. Jeg har silkegarn til et eller to mere. mens der er stadig masser af stofrester og flere knapper.


Hæklede armbånd med Liberty-stof og marmorknapper - forfra og bagfra.
Vi burde egentlig holde en slags jubilæumsfest i strikkeklubben, da det er i år er tyve år siden, vi mødtes første gang. Det var, mens vi gik på seminariet. Dengang som nu, mødes vi kl. 18.30 og spiser sammen. Mens vi var fattige studerende, gav vi alle et økonomisk bidrag til maden, det gør vi ikke længere. En overgang var der næsten altid en eller to af os, der havde en baby med - det er der heller ikke længere. Til at begynde med var vi seks, nu er vi kun fire, men hvor er det altså hyggeligt, at vi stadig mødes og får vendt verdenssituationen! Det med strikkeklub skal ikke tages så bogstaveligt, der er som regel en eller to af os, der har det med, men det er ikke altid det kommer op af posen.......

Ingen kommentarer:

Send en kommentar