lørdag den 18. juni 2011

Forårets store sy-opgave.

Ældste-datteren skulle konfirmeres og jeg kunne godt tænke mig at sy kjolen. Jeg skulle nemlig på sukursus, hvor temaet var "sy, hvad du vil". Selvom jeg har syet i mange år, kunne det jo godt gå hen og blive noget af en udfordring at sy en konfirmationskjole, men jeg var sikker på, at jeg kunne få kvalificeret hjælp.....
Først ville hun ikke, at jeg skulle sy, så ville hun gerne, så var vi ude at kigge på kjoler i diverse butikker og på nettet for at se, hvad trenden var i år, og så måtte jeg gerne sy. Så Sarah designede selv sin kjole og var med på sykursus 6 lørdage i foråret, så kjolen hele tiden kunne blive rettet til og ændringer kunne forklares, godkendes og udføres med det samme. 


Forfra og bagfra.
Der skulle jo ikke mangle noget, så der var både tyl, perler syet på i hånden, draperinger og snørelukning i ryggen. Men bedst af alt: konfirmanden var meget tilfreds...... og moren var meget stolt.....


Lillesøster har allerede udtalt, at vi godt kan købe hendes konfirmationskjole, for hun synes, jeg syede mere i hånden end på maskine.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar