tirsdag den 17. februar 2015

Bordpynt - kun et forslag.....

Fik lige en ide, da jeg købte servietter i Gavlhuset i Haverslev....nu er spørgsmålet så, om Marie er med på ideen? 
Stearinlys pyntet med knapper. Knapperne er jo min passion, og jeg synes, det er en nem måde at pifte lysene op på.....

mandag den 2. februar 2015

Knapper igen igen.

Loppemarked på en søndag sammen med en god veninde....
Gæt, hvad vi får købt.....knapper, selvfølgelig!
Dette er min dynge. De små sorte knapper i venstre hjørne er lavet af glas. Og det vidner om en vis alder.....Bodil købte marmorknapper - det er nemlig hendes svaghed (dog ikke så stor som min) - samt 3 små snapseglas.

søndag den 1. februar 2015

"Konfirmationskjole"

Kom lige forbi et udsalg.....
 
To kjoler fra et hollandsk firma - Elsewhere. Så var det, at jeg tænkte, at jeg hellere måtte slå til, for så var den - altså moderens kjole til Maries konfirmation - jo vinget af. Jeg havde ellers kalkuleret med, at forårets sykursus skulle stå på en kjole med deadline d. 25. april. 
Kjolerne er samme model, men både farve og stof gør, at de er ret forskellige ;-) 
PS. Det var et rigtig godt udsalg - 60 % - måske var det også derfor, det blev til 2 kjoler? Eller også kunne jeg bare ikke bestemme mig?