tirsdag den 30. august 2011

Haven lige nu.

Med efteråret lige om hjørnet, er der ikke mange blomster og farver tilbage i haven, men der er dog to af mine yndlingsblomster, der stadig blomstre. Den blå skabiose er på det sidste med kun et par enkelte blomster tilbage, mens den rosa høstanemone med de krøllede blade stadig står og ser ud som om, det vil blomstre et godt stykke tid endnu. Det håber jeg i hvert fald ;-)
Og så går jeg iøvrigt og glæder mig til weekenden. Dok#1 holder nemlig kunsthåndværkermarked på Toldbodplads i Aalborg. Det plejer - kan man sige plejer om noget, der kun har været to gange før? - at være helt fantastisk. Det er jeg sikker på, at det også bliver i år. 

søndag den 28. august 2011

Effektiv skrump.

Kedsomhed kan føre til mange ting. Efter at have "dalret" rundt næsten hele dagen, kunne man = Marie da lige lave en ugle i krympeplast.

Den blev lidt bulet, men min gode veninde Lene, som er pædagog, siger at det måske kan ordnes med en lille svedetur i ovnen. Tænk om en tur i ovnen kunne fjerne mærkelige buler og andre overflædigheder?

lørdag den 27. august 2011

En dynge mindre.

Så blev jeg endelig færdig med dyngen med mobilpunge, de har ligget næsten heler sommerferien, så det er rart at få "det af vejen".  De har alle fået ""nye" vinger. Hvis jeg skal sy flere, bliver de også med de "nye" vinger, for de er meget pænere end de "gamle" trekantede.

Sølvmobilpungene er foreløbig de sidste, da jeg er løbet tør for sølvskind. En tur til marked på Portobello Road har vist lange udsigter...... og jeg har endnu ikke fundet sølvjakker i genbrugsbutikkerne. Til gengæld har jeg stadig et guldskind tilbage fra Portobello Road, så måske skulle jeg begynde at angribe det. 

onsdag den 24. august 2011

Det hober sig op.

Montering og færdiggørelse af tunika, ufærdige mobilpunge og hæklede armbånd ligger bare og venter på, at det bliver weekend. Jeg har også lidt ideer på venteliste, især kilder det i fingrene for at komme i gang med at lave noget af alle de broderier, jeg har fået.
Iøvrigt ligger der 5 broderier hjemme hos min mor, som hun har støvet op i genbrugsbutikker, vistnok i det nordlige Salling.
En ting har jeg dog fået skudt igang, nemlig bloggen fra det ene valgfagshold på Hou Skole. I kan følge med i, hvad vi går og laver på http://www.detkreativehjoerne.blogspot.com/. Det er meningen, at eleverne selv skal skrive indlæggene, og at der skal være noget fra hver gang, vi har time. Vi er så heldige, at vores billedkunstkollega, Birgitte, gerne vil være "gæsteblogger". Det bliver så godt ;-)
Nedenuden kan I se, hvordan vores lokale så ud, inden vi fik styr på alle de genbrugsting, vi skal redesigne - vi skal dog også lave noget af nye materialer og nogle af de temaer, vi skal beskæftige os med er: Andy Warhol, tasker, gummi, mosaik og scrapbooking. 



Et kig i posen med sytråd, gør mig overbevidst om, at det ikke er det, vi kommer til at bruge penge på i maeget lang tid.... Broderiet med hestene tror jeg tilgengæld godt vi kan bruge flere af, da der er nogle hesteglade piger på holdet. Heldigvis fandt jeg jo et, da jeg var på genbrugsturne med Marie og min mor. Et af de fem broderier, som min mor har til mig, er også med heste, så måske har vi heste nok.
Iøvrigt fik vi to store sække med garn og stof foræret af en farmor til en af eleverne, så det hober sig også op på skolen. Men indholdet i sækkene var godt og lige til at putte i skabet.

tirsdag den 23. august 2011

En lille ny.

Jeg kan godt mærke, at jeg ikke har så meget tid til at sidde ved symaskinen, nu da skoleåret er begyndt efter sommerferien. Det kan også ses på bloggen, at indlægshyppigheden er faldet. Alligevel er der blevet tid til at sy en mobilpung med sort skind og gult stof.
Indrømmet, jeg havde ikke så meget gult stof i skuffen, da jeg ikke bryder mig om den gule farve. Men dette er en bestilling, og egentlig synes jeg, den er flot på trods af farven.
Jeg har heller ingen gule blomster i haven, altså udover mælkebøtter....

lørdag den 20. august 2011

Strikket ugle

Forresten har jeg endnu en ugle, som ikke er vist frem, og den skal I selvfølgelig ikke snydes for.... Opskriften var at finde i Hendes Verden for efterhånden nogle måneder siden, hvor jeg strikkede den af garnrester fra en Marianne Isager-trøje. Dovenskaben vandt sit indpas og jeg brugte knapper som pupiller i stedet for at hækle dem ;-)

fredag den 19. august 2011

Liebhaveri.



Jeg ejer vist ikke meget, man kan kalde liebhaveri, meen..... engang læste jeg i en havebog, at en akantus er liebhaveri for haveejere. Sådan en har jeg og lige nu står den med masser af blomster og ser flot ud. Jeg har fået den som en aflægger af min mor, men tilsyneladende er mulden bedre her i det nordjyske end på Salling... for den har faktisk vokset sig noget større end "moderplanten".

torsdag den 18. august 2011

Montering - få det overstået!!

Så er der kun monteringsarbejdet tilbage på tunikaen. Håber jeg kan få det gjort i løbet af weekenden. Jeg synes, det er frygtelig kedeligt at hæfte ender og sy sammen. Men det skulle jeg måske have tænkt over, før jeg gav mig i kast med et strikke-hækletøj, hvor der er 36 oldemorfirkanter, der skal syes sammen??











Ærmerne skal have en hæklet kant magen til den, der er på underdelen. Den er både hurtig og nem at lave, da den består af stangmasker og luftmasker.

mandag den 15. august 2011

Heldige mig 2.

Endnu engang er der en af mine kollegaer, der har tænkt på mig ;-) Denne gang var det Gitte, som kom med en ugle. Det er endda en ugle, som jeg ikke har set tidligere, så den måtte straks i brug. 1000 tak for "skoleopstartsgaven", Gitte.

En ugle til pynt.


søndag den 14. august 2011

Sidste omgang ugler i denne omgang.

Dyngen bare vokser
og vokser,
så nu er de sidste færdige. Den eneste dynge, der ligger tilbage på bordet nu, er syv mobilpunge. De bliver alle med de nye vinger, men de skal nok komme på bloggen, når de er færdige.

De søvninge.
 
De vågne.

Dagens samlede flok.



lørdag den 13. august 2011

Flere loppefund.

Så er det blevet tid til at vise sidste weekends loppefund frem. Vi var lidt omkring; loppemarked i "Bussens venner", genbrugsbutik på genbrugspladsen i Kåstrup, kræmmermarked i Hindborg og genbrugsbutik i Balling - alt sammen på en lørdag formiddag.




Disse broderier blev alle erhvervet hos "Bussens venner" til meget billige penge. Nu er de vasket og ligger i dyngen, der stadig er overskuelig, og venter på at blive brugt til tasker. Det er i hvert fald planen pt.

Så var der disse tre skønne kagedåser, også købt hos "Bussens venner". Kagedåsen med cirkusmotiverne er produceret af Glud og Marstrand, hvor min svigerinde engang har arbejdet. Hun har lovet at forsøge at finde ud af, hvor gammel den er. Jeg har også selv forsøgt mig på nettet men indtil videre uden held. Man kan jo så spørge sig selv om, hvorfor køber du dem? Joh, dåsen med cirkusmotivet er ikke til at stå for! Dåsen med fuglene passer sammen med to kaffedåser, jeg har fra mine bedsteforældre og retrodåsen skulle bruges til fødselsdagsgave. Alle acceptable forklaringer, ikke?

Jeg købte også denne dunk, vist mest fordi den er sjov. Jeg ved ikke, hvad den har været brugt til, eller hvad jeg vil bruge den til. Men den var billig...
På den videre færd rundt i Salling købte jeg følgende: En karrygul dug med marguritter, den har jeg også en anden udgave af, nemlig en rosa. Et broderi med heste og to med sorte silhuetter og så selvfølgelig den lille træugle, som kan fungere som både proptrækker og oplukker.







fredag den 12. august 2011

En butik fuld af ugler.....

Som nævnt tidligere, havde min skoleleder fundet - lidt tilfældig, tror jeg - en uglebutik i London. Men i hvert fald skulle der tages billeder, som hun kunne vise mig ;-) De kommer her.

Det er da lige til at blive inspireret og glad af!! Måske bliver jeg også nødt til at spare op til en ny tur til London....

Fødselsdag og gave.

Hip hip hurra. I går var det Frederikkes fødselsdag. Frederikke er en af mine faste læsere og desuden en kær kollega. Hun skulle selvfølgelig have en gave - en rigtig retro-en af slagsen. På lørdagens loppemarked havde jeg fundet denne 70´er dåse, der var endda småkagekrummer i den og den duftede stadig af vanilje.
Jeg forsøgte at finde ud af, præcis hvor gammel den er på blogs/hjemmesider med genbrug og antikviteter - det lykkedes dog ikke, men jeg fandt ud af, at der også findes "låg"/beskyttere, der matcher kagedåsen, til kogeplader. Kogeplader fra dengang der ikke fandtes keramiske komfurer. Hos mine forældre havde vi gas, indtil det keramiske komfur gjorde sit indtog, men jeg kan sagtens huske, at jeg har set disse "låg"/beskyttere.

Kagedåsen blev suppleret med et par blå hæklede armbånd med stof i retromønster. Stoffet er dog af ret ny dato, men jeg synes nu godt, at man kan kalde mønsteret for retro - måske også lidt på grund af farverne.



onsdag den 10. august 2011

Den magre og natugler.

Symaskinen tilbage på matriklen, vlisofix og fiberfyld er købt ind, så nu er jeg i gang igen. I dag blev den magre til den fede og desuden blev ni små ugler med vinger færdige. De fire af dem er søvninge natugler, mens resten er vågne med øjne lavet af knapper.





Jeg kan rigtig godt lide de søvninge natugler og begge mine piger har en i nøglering på skoletasken. Nu håber jeg så bare, at de ikke sover i skolen, men er vågne og friske ligesom uglerne med knappeøjnene. 

mandag den 8. august 2011

Heldige mig.

Man kommer glad på arbejde og går endnu gladere derfra :-) Jeg fik nemlig en  lille gave; 5 keramikknapper formet som ugler. 1000 tak Laila! Min skoleleder har været i London i ferien og der fandt hun en butik, som kun solgte ting relateret til ugler!! Tror hun sendte mig et par tanker - kærlige forhåbentlig - og tog nogle billeder. Dem har hun nu lovet at maile til mig. Det er da dejligt at blive tænkt på på den måde af sine kollegaer.

søndag den 7. august 2011

Kagedåse og den danske fuglefauna.

Et af lørdagens scoop er denne kagedåse. Jeg synes, den er et scoop, fordi jeg har to kaffedåser med samme motiv, og fordi den kun kostede en rund femmer!

Den stod helt for sig selv og i første omgang, havde jeg slet ikke set den. Så nu har jeg lært, at man skal huske både at kigge op og ned. De to kaffedåser har jeg haft i mange år. Jeg kan ikke huske, om jeg fik dem, da mine bedsteforældre flyttede fra landet og ind til byen i først i 80´erne eller om jeg arvede dem, da min bedstefar som den sidste af de to døde i 1991.

Når man løfter låget af kagedåsen, kan man endda se, hvilke fugle, der er afbilledet på dåsen. Så sig ikke, at man ikke kan lære noget af af spise småkager.

Jeg tror dog ikke, den komme til at fungere som kagedåse, men til opbevaring af knapper.